Vi er rigtig glade for, at dit barn nu er blevet spejder i Skjoldmøerne Gruppe eller overvejer det. Det betyder dermed også, at du potentielt er blevet spejderforælder. Som spejderforælder har du også et ansvar såvel overfor dit barn, som overfor gruppen.
I vores velkomstbrev kan du læse om næsten alt omkring at gå til spejder og få styr på din rolle som forældre. Her kan du fx slå op hvordan mærkerne skal sidde på uniformen og meget mere.
Indmeldelse
Skriv dig op til Skjoldmøerne her, så kommer du på ventelisten og vil blive kontaktet, hvis der er plads i den relevante gren. Det er også muligt i nogle grene at komme på et besøg, det koordineres med de relevante spejderledere.
Ratatosk - a' hva' for et egern?
Vores medlemsblad. Læs det! Fordi der kan være fine billeder, det kommende program og nogle gange beskeder til forældre om arrangementer eller andre praktisk info.
Skjoldmøernes medlemsblad - Ratatosk
Containertømning - hvad?
I Skjoldmøerne samarbejder vi med Spejdernes Genbrug for at tjene penge til møder, ture, lejre osv. Dette er en opgave, som vi forventer forældrehjælp til. En god gerning både for miljø og pengepungen.
Vi deler opgaven ud mellem forældre, store spejdere og lederne. Man vil få maksimalt 2 dage med tømninger, som bliver kommunikeret via mail fra bestyrelsen, hvorefter man kan bytte internt med andre forældre, hvis det ikke passer. Tag endeligt resten af familien med og gør det til en oplevelse, jo flere vi er jo hurtigere er vi færdige.
Læs mere om hvordan vi udfører det her: Containertømning
Læs mere om vores fantastiske loppemarked her: Spejdernes Genbrug – Genbrugssalg hver første lørdag i Farum. Til støtte for Spejderne.
Kontingent
Når du melder dit barn ind i Skjoldmøerne er der et indmeldelsesgebyr på 125 kr. Det opkræves først ved første kontingent opkrævning, efter spejderen er startet.
Hos Skjoldmøerne betales der kontingent 2 gange om året. Kontingentet er 325 kr. halvårligt. Opkrævningen kommer pr. mail, ca. 14 dage før betalingen skal falde.
Beløbet bedes indbetalt via vores system: Medlemservice.
Hjælp og intro til Medlemservice
Se alle relevante vejledninger her: Spejder og forældre | Det Danske Spejderkorps (dds.dk)